Idéer til sund morgenmad
Drik gerne et stort glas vand for at kompensere for den mængde væske, som du mister i løbet af natten.
Vi behøver ikke at gøre det svært at lave en smagfuld og nærende morgenmad.
Internettet bugner af diverse opskrifter, men helt grundlæggende er det blot varianter af nedenstående forslag til morgenmad. Så hold blot disse i baghovedet og byt lidt ud imellem dem.
Forslag 1
- Havregryn
- Mælk
- Frisk frugt
- Nogle gange med bær og lidt nødder for at variere
Lav også gerne af og til havregrød - eller en anden grødvariant.
Forslag 2
- Æg og mælk lavet til omelet
- Grøntsager i omeletten
- Evt. brød til - men undgå for meget, hvis du vil spare på kalorierne
Æggemuffins er også små lækkerbiskener.
Forslag 3
- Yoghurt natural, græsk yoghurt eller skyr
- Frugt - og evt. bær
- Havregryn som drys - eller müsli hvis der er plads til flere kalorier
Forslag 4
- Smoothie af bær og mælk
- Evt. et par skeer havregryn eller fuldkornsmel
- Man kan også lave en såkaldt "smoothie bowl" hvis man er til de nye trends - det er jeg oftest ikke, så søg dette på nettet :-)
Forslag 5
- Fuldkornsbrød med pålæg
- Gerne toppet med grøntsager for sænke kalorietætheden
- Evt. med et blødkogt æg til
Grøntsager som er gode på brød: agurk, tomat, peberfrugt, diverse syltede grøntsager. Men alle grøntsager går godt som en lille salat ved siden af :-)
En variant af brød med pålæg kunne fx være en sandwich, rugbrødstoast eller en bagle med fyld. Husk rigeligt af det grønne.
Forslag 6
- Frugtskål
- Evt. lidt nødder eller chokolade (kalorieantallet er ca. det samme, dog lidt højere i nødder)
Da jeg selv tabte mig mest, spiste jeg hver morgen en skål med 2-4 frugter (alt efter hvilke) plus enten en banan eller rosiner oveni.